Dette tip er et af de smarte. Der findes nemlig en praktisk lille sag, når du skal have fisken med hjem. Den bliver kaldt fiskegalgen – også kendt som praleringen.
Skulle du være så heldig at fange én eller flere fisk, som du gerne vil have med hjem, er fiskegalgen perfekt. Man står stolt i vandkanten med sin fisk, og hvad gør man så? Bilen holder et stykke borte. Skal du bære fisken med hænderne? Putte den i en pose?
Med fiskegalgen kan du uden at få beskidte og slimede hænder, få fisken med fra kysten, åen eller søen og hen til din bil. Problem løst.
Skal du desuden affiske en længere kyststrækning og ikke vil lade fisken ligge på stranden, kan du hænge galgen med din fangst fast i dit vadebælte. På den måde har du din fangst på dig, hvis du ikke lige orker at gå hele vejen tilbage efter den.
Sådan fungerer fiskegalgen
Galgen er ret nemt at bruge. Det er ikke den store videnskab:
- Du åbner fiskegalgen
- Fører enden af galgen ind gennem gællerne på fisken og op gennem munden
- Luk fiskegalgen
- Du kan nu nemt transportere fisken hen til bilen/cyklen/knallerten/bussen/taxaen.
Jeg har altid min med på turen. Så er jeg fri for at stå ude ved kysten og tænke på, hvordan jeg får fisken hen til bilen.
Skulle du være så heldig at fange flere fisk, kan du nemt have et par stykker på galgen. Jeg vil tro, der nemt kan hænge 5-6 stykker på den.
Ringen er lavet i rustfrit materiale, så den kan holde i mange år. Husk dog at skyl den efter hver tur – dog ikke efter nulture :o)
Jeg kan ikke lide at prale, men praleringen er ret genial.
Du kan få den her: