Fleecejakke til fiskeri – Hold varmen på din fisketur

Forår og efterår er ofte de bedste perioder at fange havørreder i. Vejret er dog ikke altid til at blive klog på. Men som regel er det ikke særlig varmt. Her kan en fleecejakke til fiskeri være til stor gavn. Fleece har nemlig den fantastiske evne at isolere ved at binde en masse luft, som giver varme. Derfor er en fleecejakke til fiskeri perfekt i de lidt koldere måneder.

Indtil for nylig havde jeg aldrig ejet en fleecejakke. Nok fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge den til eller hvad den kunne. Måske du har det på samme måde?

GRATIS FRAGT

Geoff Anderson Teddy Jakke Grøn

Pris fra 1.399 kr

Ofte når jeg var på fisketur i mildt vejr, så manglede jeg dog en trøje der kunne holde mig tilpas varm. Skulle jeg vælge vadejakken, en t-shirt eller en normal hættetrøje i bomuld.

Men så tænkte jeg, at jeg ville prøve en fleecejakke til fiskeri.

Jeg anskaffede mig derfor modellen Teddy Jakke fra Geoff Anderson. Og den har på ingen måder skuffet mig.

Martin Teichert

Fleecejakken med de gode egenskaber

Jeg er overrasket over, hvor dejlig en fleecejakke er at have på. Den blå Teddy er utrolig blød og så vejer den ikke særlig meget.

Især i foråret og efteråret, når vejret er lidt blandet, er en fleecejakke rigtig praktisk.

Jakken har en hætte og tre lommer – 2 lommer i siden og 1 brystlomme.

Brystlommen er jeg især glad for. Den er perfekt til min telefon. Det gode ved at have telefonen ved brystet er, at du hurtigt kan tjekke sms’en på hjemmeskærmen, uden at skulle have telefonen helt ud af lommen – derved minimerer jeg risikoen for at tabe telefonen i vandet.

GRATIS FRAGT

Geoff Anderson Teddy Jakke Sort

Pris fra 1.399 kr

Alle tre lommer er med lynlås, så du ikke mister dine ting.

fleecejakke til fiskeri

Noget andet jeg synes er rigtig smart ved jakken er, at den har en strop ved hånden. Du stikker din tommelfinger igennem og undgår dermed at ærmet kravler op. Det giver også lidt ekstra varme til håndfladerne.

fleecejakke til fiskeri

Fleecejakke til fiskeri er også perfekt som mellemlag

En fleecejakke til fiskeri er ikke kun god som yderlag. Den er også rigtig god at have på under din vadejakke.

Når man taler påklædning, taler man ofte om lag. Ved hjælp af 3 lag kan du lave den perfekte termostat for din krop, så kroppen har en dejlig temperatur.

De 3 lag består af:

Lag 1: Undertøj – som er tætsiddende og svedtransporterende
Lag 2: Mellemlag – som er det isolerende (fx. fleece)
Lag 3: En skal – mod regn og vind (fx. vadejakke)

Du kan få en uddybende forklaring af de 3 lag på min store fisketøjs-guide. Her får du tips til valg af tøj.

Fleece er nok det mest anvendte materiale til fremstilling af mellemlag (lag 2), da den opkradsede struktur binder en masse luft mellem fibrene – og luften giver varme. I koldt vejr er den perfekt til under vadejakken og det giver en rigtig god varme!

Noget andet der er fedt ved jakken er, at den tørrer relativt hurtigt. Det får du gavn af, når du skal genudsætte en fisk og får lidt våde ærmer. Og skulle det ske, at der kommer en lille byge, så overlever man også det. Jakken er dog ikke vandtæt.

Fleecejakken til andet end fisketuren

Jeg er blevet utrolig glad for min jakke. Jeg bruger den faktisk ikke kun på mine fisketure, men også når jeg skal gå eller cykle en tur. Eller når jeg bare laver lidt havearbejde.

Har haft den et par år nu, og kvaliteten er super. Jeg er overrasket over, hvor godt den stadig ser ud.

GRATIS FRAGT

Geoff Anderson Teddy Jakke Sort

Pris fra 1.399 kr

Author: Martin Teichert - Reklame

Martin Teichert og manden bag MrMazzo. Jeg elsker at fiske efter havørreder. Her på siden får du mine bedste tips til havørredfiskeriet.