Halsvarmer – den perfekte til din fisketur

I mit seneste indlæg skrev jeg om fiskehuen. Vi må dog ikke glemme at passe på halsen. Det kan du gøre med en halsvarmer, halsedisse, tube – den har mange navne. Den skal have omtale, fordi den er vigtig!

halsvarmer

Indrømmet den kan ikke fange fisk – SÅ vigtig er den heller ikke. MEN den kan hjælpe dig med at have fokus på dit fiskeri, netop fordi du har det behageligt og ikke fryser.

De fleste lystfiskere kender det

Man står ude ved kysten. Vi lystfiskere elsker at fiske, når der er vind – det er godt fiskevejr.

Vind er dog ikke særlig fedt, når man ikke har beskyttet sin hals. Og især ikke når man fisker i det lidt køligere vejr.

3 timer med skuldrene trukket op til begge ører, fordi man prøver at undgå vind på halsen – det er bare ikke særlig hyggeligt.

Jeg er nok også lidt hypokonder. Jeg er sikker på, at der lurer ondt i halsen lige om hjørnet. Ved det mindste træk og kriller i halsen er der udsigt til et par dage med synkebesvær.

Derfor har jeg næsten altid en halsvarmer med på mine ture om foråret, efteråret og vinter – alt afhængig af vindstyrke og temperatur.

 

Mads Andersen bruger halsvarmer fra Geoff Anderson

Jeg har talt med Mads K. Andersen, som har været lystfisker i mange år. Hvad gør han for at beskytte halsen?

Mads er administrator for facebookgruppen KOSAF. Med 24.400 medlemmer er det europas største gruppe for køb og salg af fiskegrej.

Mads har i 30 år fisket på kysten – siden han var 17 år. Han er ofte af sted og så vandrer han rigtig meget. Det bliver til cirka 50 kilometer om ugen. Mads bliver som lystfisker og vandrer udsat for lidt af hvert vejrmæssigt.

Halsvarmeren han bruger hedder PowerDry Tube fra Geoff Anderson.

TILBUD
GRATIS FRAGT
Spar 120

Geoff Anderson PowerDry Tube Blå

Pris fra 149

Mads K. Andersen

Og ja det er Mads inde bagved alt tøjet. Den er god nok.

Mads: “Det er ikke fordi, der er så meget dybt at sige om min halsvarmer. Men jeg vil ikke undvære den i den kolde tid på kysten og mine gåture. Den giver en rigtig god beskyttelse, så jeg undgår at blive kold. Når jeg er afsted gider jeg ikke fryse.”

Materialer den er fremstillet af

Halsvarmeren PowerDry Tube er fremstillet af en blanding af polyester og merinould.

Merinouldens fantastiske egenskab til at regulere temperaturen gør, at den kan bruges på kølige dage i foråret og efteråret – eller hvis man har lidt ondt i halsen.

Geoff Andersons halsvarmer holder rigtig godt på varmen i kraft af de små luftkanaler, som den er vævet med. De samme luftkanaler gør også, at du let kan komme af med overskydende varme. Dri-release fremskynder fordampning og transporterer vand og sved ud på ydersiden af materialet. Så selv når det er lidt varmt og det blæser, kan du fint bruge den.

Jeg bruger også selv denne model og er rigtig godt tilfreds med den. Den er dejlig blød og af god kvalitet.

TILBUD
GRATIS FRAGT
Spar 120

Geoff Anderson PowerDry Tube Blå

Pris fra 149

Author: Martin Teichert - Reklame

Martin Teichert og manden bag MrMazzo. Jeg elsker at fiske efter havørreder. Her på siden får du mine bedste tips til havørredfiskeriet.