Ægtemand, kan din hustru være tilfreds med dig? Jeg vil gerne give dig nogle tips, som kan hjælpe dig lidt på vej.
Da du mødte din kæreste, var du forelsket. Det var den fedeste følelse. Du var lykkelige inden i. Kan du huske det?
Hun var den dejligste kvinde på jorden. Du valgte på et tidspunkt at fri til hende. Du ville i skulle være sammen. For altid. Lykken skulle vare hele livet. Det var din drøm. Er det stadig din drøm? Eller har du skiftet fokus?
Reklamer, ugeblade, internettet og film viser dig, at du har brug for ting for at blive lykkelige.
Men er du ærlig, så ved du også godt, at de er mere interesseret i din pengepung, end at du opnår lykke.
I Danmark ender 51 procent af alle ægteskaber med en skilsmisse. 51 procent! Synes du det er at have succes som ægtemand?
Jeg kender ikke mange, der siger, at det var fedt at blive skilt. At det ikke gjorde ondt.
Men hvad blev der af den der drøm? Hvornår begyndte det at gå galt?
Der kan være mange grunde til, at folk går fra hinanden. Men man hører ofte:
“Vi er vokset fra hinanden.” Eller: “Min ægtefælle fandt en anden.”
Ofte forsømmer ægtepar hinanden, fordi de:
- har for travlt med at skaffe sig ting eller arbejde
- de bruger for meget tid på deres hobby
- de har travlt med at realisere sig selv
Undersøgelser viser, at lykken ved at anskaffe sig ting hurtig fordufter. Derfor er det en rigtig dårlig investering du laver, hvis du satser på det materielle.
Prioriter dit ægteskab højere
Vil du have lykke på kontoen, skal du have dit ægteskab i orden. Når du har det godt med din hustru, bliver du glad inden i. Ligesom dengang i lærte hinanden at kende.
Bliver du ikke helt varm inden i, når du ser billeder fra jeres bryllup? Det var en god tid.
Derfor skal du prioritere dit ægteskab højere. Det behøver ikke være perfekt, det er umuligt, men det kan blive godt.
Dette får du yderligere ud af det:
- Du vil gøre din hustru glad
- Hun vil respektere dig mere fordi du prioriterer familielivet højt
- Du vil højst sandsynligt få kærlighed tilbage. Det vil gavne dit helbred, i stedet for endeløse skænderier der kun dræner dig for energi.
- Du vil også være et godt forbillede for dine sønner. Du har nemlig vist dem, hvordan man har at opføre sig som mand overfor en kvinde. Det vil ruste dem, til den dag de selv kommer i et forhold.
- Dine børn slipper for at skulle pendle mellem far og mor
Hvad kan du så rent faktisk gøre, for at blive en bedre ægtemand?
Tips til at blive en bedre ægtemand
Vil du klare dig godt som ægtemand, må du gøre en indsats. Det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at du gør noget aktivt. Men det behøver ikke være svært.
Ville din hustru vælge dig som ægtemand, hvis hun kunne vælge igen?
Det kan du gøre:
- Tal pænt til din hustru – eller er omgangstonen blevet lidt hårdere med årene?
- Fortæl hende noget oftere at du elsker hende
- Vær interesseret i hendes dagligdag
- Lyt noget mere
- Vær god til at bære over med hendes fejl
- Fokuser på hendes gode sider
- Hold bildøren for hende – det lyder gammeldags, men det virker! Prøv det!
- Hjælp hende frakken på
- Læg mærke til hende – Ros hendes nye frisure (Selvfølgelig kun hvis hun lige er blevet klippet, ellers giver det bagslag)
- Tag hendes hånd noget oftere
- Grin sammen. Latter og humor vil knytte jer tættere sammen. Hvornår har i sidst grinet sammen?
- Tag hende ALDRIG for givet. Det vil ødelægge din lykke.
Det er ikke altid nemt, jeg indrømmer det. Men det er muligt.
Din mission: At blive en bedre ægtemand
Hvad er din mission for resten af livet?
Hvorfor ikke have som mission, at høre til de 49%, som det rent faktisk lykkes for at holde sammen? Tag en beslutning i dag. Så har du et mål.
“Jeg vil blive en mere opmærksom, nærværende og kærlig ægtemand”
Tal gerne med din hustru om din mission. Gør det allerede i aften! Er i to der har samme mission, vil det blive meget nemmere. Og jeg er sikker på, hun synes din mission er god.
Kvinder elsker, når manden ved, hvad han vil.
Men min kone er forfærdelig! – tænker du måske.
Og hvad så? Derfor kan DU jo godt være en god ægtefælle. Beslut dig for, at du hver dag vil gøre lidt for at din hustru og dig får en god dag.
Husk dit ægteskab behøver ikke være perfekt. Det er umuligt. Ingen har det perfekte, hvor der aldrig bliver begået fejl. ALLE laver fejl. Men det kan sagtens være godt. Endda rigtig godt.
Del gerne
Kender du en, der kunne have gavn af dette indlæg? Send indlægget til ham. Du vil helt sikkert gøre en forskel i hans liv. Brug dele knapperne under indlægget. Send det pr. mail til din ven.
Er du far, og synes du det ind i mellem er lidt svært? Så læs med her.
Er du bonusfar/bonusmor? Så får du her nogle tips, der kan forbedre jeres forhold.