Sådan gør du fiskestang og fiskehjul klar til turen

Her vil jeg fortælle dig, hvordan du gør din fiskestang og dit fiskehjul klar til fisketuren. Dit fiskehjul skal bl.a. indstilles korrekt, så du ikke mister din fangst. Læs med her.

Klargøring af fiskestang

Din fiskestang er højst sandsynligt delt i 2-4 dele. Det kan også være du har en teleskopstang, som blot skal hives ud.

1. Samle fiskestangen

Er din stang delt, skal du sætte delene sammen. Delene skal sættes fast, så de ikke flyver fra hinanden, når du kaster. Men ikke pres for hårdt. Du skal også kunne skille dem ad igen.

ØJERNE SKAL FLUGTE

De store øjer skal være nederst ved håndtaget og de små øjer helt i toppen. Øjerne skal flugte, så du kan kigge lige igennem dem alle.

Klargøring af fiskehjul

1. Line på fiskehjulet

fiskehjulet er der en spole. Det er her linen skal sættes fast på.

Martin, jeg har aldrig spolet line på et fiskehjul. Hvordan gør jeg?

Det kan du sagtens lære – ikke vær nervøs for at kaste dig ud i det. Videoen viser dig, hvordan du skal gøre:

Ej stop Martin, det magter jeg ikke kaste mig ud i.

HVIS du ikke vil vove dig ud i påspoling, kan du over nettet få www.fiskegrej.dk (reklamelink) til at gøre det for dig. Dog skal det være i forbindelse med køb af et nyt fiskehjul+line. Så hvis du mangler et fiskehjul og vil slippe for påspoling, er det en nem løsning, men også en noget dyrere løsning.

Når du køber et fiskehjul, skal du blot i kommentarfeltet skrive, at der skal spoles line på dit nye hjul.

Du kan klikke her, hvis du ønsker påspoling (reklamelink).

2. Hjul på stangen

  • Når du har line på spolen, sætter du hjulet fast på din stang. Det gør du sådan her:
    1. Fiskehjulet er udstyret med en “fod”. Foden skal fastgøres nederst på din fiskestang.
      Sæt foden i holderne på stangen og drej på den ene holder, så holderne fastgøres om hjulets fod. Pas på med at overspænde.

    3. Line gennem øjerne

    Når hjulet sidder fast på stangen, skal du have linen gennem stangens øjer (se billedet øverst hvor øjerne flugter).

    Slå hjulets bøjle over, så du frit kan hive i linen og føre den gennem alle øjerne.

    Derefter slår du bøjlen tilbage igen, og linen er nu “låst” fast.

    4.  Den lille tap

    På hjulet er der en lille tap, som kan stå til venstre eller højre. Den skal stå så dit håndtag ikke kan bevæge sig i begge retninger, men kun kan dreje mod uret og dermed hive linen ind.

    (P.S. Jeg aner ikke hvad tappen hedder, men nu har jeg døbt den TAP.)

    5. Indstilling af bremsen

    Hvad skal jeg med en bremse på et fiskehjul? Spørger du måske.

    Når du får bid, trækker en ørred godt til i din line. Du kan risikere at din line sprænger. Men med bremsen kan du justere, at linen kan trækkes roligt ud, selvom den er låst!

    Du lader simpelthen ørreden køre sig træt. Linen skal dog være stram ellers hopper fisken af.

    Når ørreden er kørt træt, spænder du bremsen lidt hårdere, og spinner ørreden ind.

    Hvad hårdt skal bremsen spændes?

    Inden du kaster ud, gør du følgende:

    1. Lås først linen med bøjlen.
    2. Tag nu fat i linen helt nede ved spolen og vikkel den 1 gang om din hånd.
    3. Træk linen ud. Gør det ondt i din hånd er bremsen for stram.
    4. Løsen bremsen en smule og prøv så at hive igen. Kan du hive linen af spolen, uden at det gør ondt, så er den fint indstillet.
      Det giver samtidig en dejlig klikkende lyd. Det er god musik i en fiskers øre, for så er der bid og ørreden trækker af sted. Prøv dig frem hvor stram den skal være. Men husk den må ikke være for stram, så kan linen sprænge. Jeg har prøvet det. Du kan læse om min bommert her.

    Blink på linen | 2 nemme knuder

    Det sidste du skal have på plads er at binde blinket fast til linen. Dette gøres med en knude.

    Her får du to knuder, der duer både til nylon- og fletline. De er nemme at lære:

    1. Palomar-knuden:

    https://www.youtube.com/watch?v=9qyFlP3NwLE

    1. Uni-knuden:

    https://www.youtube.com/watch?v=T88i1HxPhaw

    Et sidste tip | Svirvel med hægte

    Hvis du ikke orker at stå og bøvle med at binde knuder på turen, så får du et lille tip:

    Der findes et lille, billigt redskab, der kan gøre det nemmere for dig:

    ‘Svirvel med hægte på

    Hægten sætter du fast på din line (brug en af ovenstående knuder).

    Hver gang du vil skifte blink, sætter du blot den lille “ring” øverst på blinket fast i hægten.

    De professionelle siger godt nok, at blinket helst skal direkte på linen. De har ret, blinket går en smule bedre i vandet, når det er bundet direkte til linen, men det andet virker altså også.

    Jeg håber, du får det hen. Og så vil jeg ønske dig en rigtig god fisketur.

    Author: Martin Teichert

    Min passion er at fiske efter havørreder, og jeg jagter den store på 7,4 kg. Det ville være perfekt, hvis jeg kunne hjælpe dig med også at fange en fisk - derfor denne blog som min hobby. Kort og godt: Gift med svenske Frida. Vi har Wilma sammen. Bonusfar til Fiona. Vores hund hedder Ida og dværghamsteren kalder vi Mussi. Fritiden bruger jeg på min familie, mit lille hus og have. Og så ser jeg gerne en god fodboldkamp på TV.