Ødelæg ikke din fiskestang – Brug en krogholder!

Du er ved at gøre din fiskestang klar. Det sidste du mangler er at binde dit blink fast til linen. Færdig! Nu mangler du bare at gå de 100 meter til vandet.

Men hvad gør du med blinket for enden af fiskestangen? Skal den bare hænge og dingle i linen? Du kan hurtigt få kludder i linen eller hænge fast i en busk eller en gren.

Den knap så gode ide

Jeg møder en del lystfiskere som sætter deres blink/krog fast i en af fiskestangens løberinge.

Det virker umiddelbart til at være en god ide.

MEN… dine løberinge er hellige! De skal ikke røres indvendigt af andet end din line. Får du først en lille rids i ringen, vil din line blive gnavet i stykker, hver gang du kaster ud.

Din line vil til sidst blive revet over. Enten når du kaster ud, eller når du er i gang med at hive din fangst ind – der røg den fisk og blink.

Men hvor skal du så sætte dit blink fast?

Den bedre løsning: Brug en krogholder

Mange fiskestænger har en lille krogholder nederst ved håndtaget. Den er beregnet til at sætte din krog fast i. Det er den bedste løsning. På den måde sidder din krog et sikkert sted og kan ikke ødelægge noget. Min ser sådan her ud:

krogholder

krogholder

Men hvad hvis din fiskestang ikke er født med en krogholder?

2 fede krogholdere

Heldigvis kan du få en lille krogholder. Den sætter du fast nederst på din fiskestang.

Her illustreret klappet sammen når du ikke skal bruge den. Og klappet ud når den skal bruges:

Krogholderen fås i flere varianter. Der findes blandet andet denne fede model i guld og sort.

Der findes også en model helt i sort. Den er lidt billigere. Der medfølger 2 elastikker i forskellige størrelser til montering på stangen.

Pas godt på din fiskestang.

Author: Martin Teichert - Reklame

Martin Teichert og manden bag MrMazzo. Jeg elsker at fiske efter havørreder. Her på siden får du mine bedste tips til havørredfiskeriet.