Der skal egentlig ikke så meget til for at passe en smule på sine waders. Et ophæng til waders er en af de ting, der kan være med til, at dine waders holder længere.
De fleste, der har købt et par waders, ønsker at de skal holde så længe så muligt. Ingen gider hive pungen op med 800 kroner efter 6 måneder, fordi de er gået i stykker.
Uheld kan selvfølgelig ske, så der går hul i dem eller en syning går op. Du kan dog gøre dit til, at de holder længere.
Et ophæng til waders hjælper med at holde dem tørre
Vil du holde dine waders i fin form, skal du sørge for at de efter brug hurtigt tørrer. Et par fugtige waders er en lækkerbisken for mug.
Lad være med at lade dine våde waders ligge bag i bilen eller smide dem sammenkrøllet hen i et hjørne.
Men hvor skal du så gøre af dem?
Det giver luft at bruge et ophæng til waders
Sørg for at hæng dine waders op, så de hurtigt kan tørre udvendigt og indvendigt.
Er du lidt handy kan du måske selv lave et ophæng til waders?
Jeg må indrømme, at jeg ikke orkede at bøvle med det. Så jeg købte et wadersophæng til billige penge.
Jeg har valgt ophænget OCEAN.
Ophænget er nemt at skrue fast med to skruer i væggen.
Nu kan du hænge støvlerne fast i hælen, så dine waders hænger. Når dine waders hænger sikrer du god luftcirkulation, så de tørrer hurtigere.
Jeg har ikke fundet noget videnskabeligt bevis på, om det er bedst waders hænger i støvlerne eller stropperne, så jeg skal ikke gøre mig klog på det. Jeg tænker manden bag opfindelsen ved mere. Men sørg for at de kommer op at hænge, så der kan komme luft ind i dem.
Et argument for at have dem hængende i støvlerne er, at du undgår, at dine syninger bliver belastet af de tunge støvler. Det er ofte i syningerne, waders bliver utætte. Med et ophæng til waders hjælper du til, at de ikke bliver belastet mere end højst nødvendigt.
Bedøm selv om der kan være hold i den teori.
Giv dine waders sin plads med et ophæng
Jeg må indrømme jeg er ordensmenneske. Jeg elsker når mine ting har en plads. Det sparer mig for at skulle bruge en masse energi på at lede efter ting. Når jeg vil ud at fiske, skal jeg nemt kunne finde mit udstyr og komme afsted.
Med et ophæng til waders ved jeg hvor mine waders er. Ok jeg må indrømme, det er begrænset hvor i huset et par waders kan forsvinde hen. Men jeg syens det er rart at jeg ved hvor de skal hænge.
Mine har sin plads i fyrrummet, hvor der er en god varme, og jeg slipper for at have dem liggende og rode i et hjørne.
Du kan evt. sætte ophænget op i din garage eller overdækning, hvis konen ikke gider have dem hængende indenfor.
Der er et par andre ting, du også kan gøre for at passe godt på dine waders.
Vend vrangen ud på dine waders
Har du svedt i dine waders, er det en god ide at vende vrangen ud et par dage, for at få kondens og fugt væk hurtigst muligt.
Skyl dine neoprenwaders
Efter endt fisketur skyller jeg altid mine waders i ferskvand, så saltvandet bliver skyllet af. Jeg skyller desuden filtsålene rene for al den skidt og snavs, de har fået på sig.
Jeg synes, det er rart, når jeg skal afsted på næste fisketur, at jeg altid har et par rene waders at hoppe i.
Om det er nødvendigt at skylle dem, ved jeg ikke, men jeg bilder mig ind, at det ikke skader at passe lidt ekstra godt på sine ting.
Skyl dine åndbare waders
Skyl også dine åndbare waders, så mikroporerne ikke bliver stoppet til. Smuds af enhver art lukker porerne af.
Hæng også gerne dine åndbare waders op, så de tørrer hurtigere.
Udover waders er det også godt at have det rette fisketøj, så din krop har en behagelig temperatur. Det kan du læse mere om HER.