Har du svært ved at tilgive din kæreste, din familie eller en kollega? Har du svært ved at slippe skuffelsen? Måske det er på tide at give slip på vreden. Jeg vil gerne hjælpe dig til at få det bedre. Hvis jeg må…
Bitterhed er gift for kroppen!
Jeg tror, vi alle kender at blive uretfærdigt behandlet.
- Kollegaen har givet dig en sviner
- Din bedste ven kunne ikke holde på en hemmelighed
- Din kæreste, nu eks kæreste, rev dit hjerte itu.
- Osv.
Mennesker omkring dig vil begå fejl mod dig. Det er umuligt at undgå!
Du vil endda selv begå fejl overfor andre.
Når du holder fast i vrede, had og bitterhed, forgifter du dig selv.
Du bliver i dårligt humør og har negative tanker.
Amerikanske studier viser, at du i værste fald risikerer at betale en høj pris i forhold til vores helbred.
Vrede kan for eksempel føre til:
- forhøjet blodtryk
- vejrtrækningsproblemer
- Fordøjelsesproblemer
- Skade leveren
- Skade bugspytkirtlen
At tilgive er godt for dit sind!
Tilgivelse er ikke lig med at sige at handlingen er ok!
Det handler om at lægge tingene bag sig. Viske tavlen ren.
Tilgivelse er noget du skal gøre for dig selv. Så du slipper af med de negative tanker og får en indre fred og mærker glæden.
Du skal selvfølgelig også gøre det for den andens skyld. Men oftest går det ud over dig selv, når du går og er gnaven.
Personen ved måske ikke engang, at du er gal i hovedet.
Du kan have perioder i dit liv, hvor du tager tingene lidt for nært og bærer nag. Og andre dage så glemmer du det lynhurtigt.
Er der andre fordele ved at tilgive?
- Du vil blive kendt som en der er stifter fred
- Du undgår at en situation eskalerer og bliver værre
- Du vil blive mere vellidt i din omgangskreds
- Du får det bedre med dig selv
- Du får mere overskud i hverdagen
Tilgivelse er svært!
“Ja ja Martin, du snakker. Det er ikke altid nemt at tilgive”.
Og det kan du have ret i. Jeg har selv oplevet, hvordan jeg i årevis ikke kunne give slip på noget en anden havde gjort mod mig. Det gjorde ondt i hjertet, og det kom ofte frem i mit hoved, når jeg f.eks. stod ude ved kysten med min fiskestang.
Måske du selv har oplevet det? Det gætter jeg på. Ellers sad du ikke og læste dette indlæg.
Start med de nemme ting!
Voldtægt, utroskab, vold, tyveri. Den er svær. Og her har jeg ikke nogen løsningen.
Men for at blive i stand til at tilgive alvorlige krænkelser, kan du øve dig i at tilgive de små og lette. Tandlægen der lod dig vente 20 minutter. Din ægtefælle der glemte at købe mælk.
Brug denne enkle metode.
Noget der hjælper mig, er at finde en god undskyldning… på den andens vegne. Øh hvad?Det er min egen opfindelse. Tror jeg nok. Der findes sikkert en smart betegnelse for det allerede. Jeg kender den bare ikke.
Lad mig starte med at fortælle dig om Mette:
Du er lidt skuffet på en person (Vi kalder hende Mette).
Mette er en af dine venner. Og du møder hende ovre i Netto. Hun kommer dog til at tale ret grimt til dig.
I dagevis ryger det ud af ørerne på dig. Der er da ikke grænser for, hvad du har lyst til at sige til hende. Du overvejer endda at sende en mail, og fortælle hvor skuffet du er over hendes opførsel.
Men så taler du med en veninde, som fortæller dig at Irenes søn har fået konstateret kræft. Irene har været helt ude af den.
Derfor var hun irritabel og kort for hovedet, og kom til at tale grimt til dig.
Nu er situationen en anden.
Du får forståelse for hendes reaktion. Får medlidenhed med hende og har helt ondt af hende.
Pludselig bliver den negative episode mod dig ret uvæsentlig. Og du tænker ‘pyt’ og bærer over med hende.
Du ringer endda til hende, for at være der for hende.
Nu ved vi ikke hvad alle går og kæmper med. Og måske er der ikke er nogen undskyldning. Måske er vedkommende du kender bare en klaphat og har vildt dårlige manerer.
Find på en god undskyldning
Men så finder du på en undskyldning. Du ved jo ikke om det kunne være sandt. Og den hjælper DIG til at tilgive.
Brug din fantasi. Du kan digte hvad som helst.
- Han har lidt af hovedpine i årevis
- Haft en svær barndom
- Konen har lige ham været utro
Din medlidenhed skal gerne overskygge handlingen mod dig.
Jeg håber, du kan bruge mit lille fif. Afprøv det i morgen.
Måske du en dag selv får brug for, at der er en, der finder en god undskyldning, som passer på dig.
Giv slip på din vrede og få det bedre.
Del gerne
Del gerne mit indlæg, hvis du kender en der kunne have brug af indlægget. Det ville glæde mig.
Har du i øvrigt mange bekymringer? Jeg har lavet et indlæg, hvor jeg vil fortælle dig, hvordan du kan få styr på dine bekymringer.