Hvordan undgår du kolde fødder på fisketuren? Det fortæller jeg dig her. De nye uldsokker fra Geoff Anderson kan gøre din fisketur mere behagelig, og du slipper for at fryse dine fødder.
Kolde fødder er nok noget af det værste, man kan få på en fisketur – udover en nultur selvfølgelig. Er fødderne først blevet kolde, kan det være svært at få varmen igen. Og ens tur bliver hurtig trist og ødelagt.
Omvendt kan varme dage i waders også være lidt af en dræber for ens fødder.
I begge tilfælde kan man dog komme langt, hvis man har valgt de rigtige sokker!
Der findes nemlig sokker, der kan regulere temperaturen som en termostat.
Jeg forstår, at du er skeptisk. Det var jeg også i starten.
Jeg har dog anskaffet mig de nye uldsokker fra Geoff Anderson. Sokkerne er lavet af det lækreste merinould! Merinould er så blødt, at man bruger det til babyundertøj.
Hvorfor kradser sokker af merinould ikke?
Derfor kradser merinould ikke
Merinould kommer fra merinofår. De lever hovedsagelig i Australien og New Zealand.
Uldens kvalitet måles i mikron. Det er enheden, der betegner diameteren af uldfiberen i garnet. Jo lavere mikron, jo finere uld!
Hvis uld er fint nok, mærker man ikke til den kløe, som mange forbinder uld med.
Mikrontallet 28 angiver kløepunktet. Værdier over 28 mærkes som kløe, mens værdier under 28 ikke mærkes.
Det er selvfølgelig varierende fra person til person, da der er forskel på hvor fintfølende, man er, men grundlæggende er 28 kløepunktet.
Merinofårets uld ligger generelt på et mikrontal mellem 17,5 – 24. Klart under 28!
Derfor er merinould så populært og elsket blandt friluftsfolket – som vandrere og fiskere.
Ja ja Martin, det er fint at sokkerne ikke kradser. Men er det ikke billigere at købe syntetiske sokker. De kradser da heller ikke. Hvorfor skal jeg betale ekstra for uld?
Uld har to fordele fremfor sokker af syntetisk materiale:
Ulden regulerer temperaturen
Merinould er velegnet til både varmt og koldt klima.
I New Zealand og Australien finder man koldt og varmt vejr. Men fårene har det rigtig fint. Og det takket være merinould.
I det kolde klima vil ulden absorbere fugten fra din krop og generere varme. I varme miljøer vil ulden igen absorbere fugt fra din krop og derefter køle dig ned, efterhånden som fugten i ulden fordamper.
LÆS OGSÅ: De 3 bedste spinnehjul til kysten
Det lyder måske lidt mærkeligt med uldsokker om sommeren, men det bliver ikke ubehageligt på samme samme måde som kunststof kan have en tilbøjelighed til.
Tænk bare på fårene, som har den uldne frakke på HELE året i svingende temperatur. De har det fint! Sådan vil uld arbejde sammen med din krop om at regulere temperaturen efter behov og omgivelser.
Naturen har styr på det med temperaturreguleringen.
Min erfaring med uldsokkerne
Jeg har anskaffet mig disse 3 modeller. Liner. Woolly og Boot wamer.
Da jeg tog mine waders af efter turen, havde mine fødder en hel normal temperatur og var ikke blevet svedige.
Er det rigtig koldt har jeg liner på inderst, og så enten Wolly eller Boot warmer på over.
Og lige noget andet. Måske du har det som mig. Jeg hader SYNINGER! Der findes ikke noget værre end en sok, der har en irriterende syning ude ved tæerne. Men det mærker jeg heldigvis ikke noget til.
Et andet plus ved merinould
Den sidste fordel ved merinould er noget især din fiskemakker bliver glad for:
Du kommer ikke til at lugte af sved!
Sved i sig selv lugter ikke, derimod er det bakterierne, der opstår i sveden, som lugter. Da sved og fugt fra kroppen optages i kernen af uldfibrene og derfor ikke er tilgængelig for bakterierne, kan du undgå lugt i flere dage!
Bakterier trives også langt bedre på glatte overflader, som man eksempelvis finder på syntetiske fibre.
Du kan derfor roligt bære de nye uldsokker fra Geoff Anderson mange dage i træk uden det begynder at lugte fælt af sved.
Som du kan se har uld mange flere fordele fremfor syntetiske sokker.
- Blødheden
- Kradser ikke
- Temperaturregulerende
- Lugter ikke af sved
Uldsokker fra Geoff Anderson
- Liner sok: Den tyndeste sok. Kan med fordel bruges på en varm sommerdag eller indenunder en af de andre sokker. Lineren får fugten væk fra fødderne og over i sok nummer to.
- Wolly sok: Kraftig sok til de kolde måneder. Velegnet til de fleste forhold. Bidrager til øget blodcirkulationen.
- Boot Warmer sok: Meget kraftig sok til de helt kolde dage