WS6 vadejakke – Sådan gør du din fisketur lidt federe

EN ANMELDELSE AF WS6 VADEJAKKE FRA GEOFF ANDERSON.

Mangler du en fed vadejakke? Så er WS6 måske noget for dig. Jeg har den selv, er mega glad for den og derfor skal den anmeldelse her på min fiskeside.

BIP BIP BIP. Lørdag morgen klokken 6.00. Vækkeuret ringer. Regnen slår forsigtigt på din rude. Du trækker gardinerne fra. Solen er ikke stået op endnu. Der er overskyet og det blæser.

Konen kigger på dig fra sengen. Hun vender sig om og trækker dynen godt op. Du ved hun tænker: “Han er altså lidt småskør min fiskemand. Og så på en lørdag i det her vejr.”

Lad os bare se det i øjnene. Vi fiskere går langt i vores jagt efter den store ørred på 5 kilo. I dag er dagen hvor du slår din personlige rekord. Du kan mærke det. Vi kan altid mærke det!

Vi elsker det “beskidte” vejr. Sol og 30 grader – det er ikke noget for os. Det bruger vi til at tage til stranden. Når vi skal på fisketur, foretrækker vi en forårsdag eller efterårsdag, hvor det er gråt og rusker lidt i træerne.

Og vi gider ikke bruge den vej alle andre går. Det skal helst være ned af en lille skovsti, hvor vi bliver ramt af smågrene. Over til højre forbi de lange siv. Ned ad den lille skrænt. Og så er vi på vores sted. Ingen mennesker. En dejlig kyststrækning foran os. Nu skal det være!

Den rette påklædning er vigtig

Noget der er vigtigt når vi skal på fisketur, er vores påklædning – især det ydre lag.

Da vi ofte udsætter os selv for hårdt vejr og naturlige omgivelser bliver yderlaget udsat for lidt af hvert –  regn, vind, grene, siv.

 

Derfor gælder det om at beskytte sig bedst muligt!

En måde at klæde sig rigtigt på er at bruge 3-lags-princippet. Det vil jeg ikke komme ind på i dette indlæg, men du kan læse om princippet HER. Der giver jeg tips til valg af undertøj, mellemlag og yderlag.

Som yderlag kan en vadejakke løse mange af de vejrmæssige udfordringer, som du møder på fisketuren.

En vadejakke er også udstyret med et hav af lommer som er praktisk for dig ude ved kysten.

Jeg bruger vadejakken WS6 fra Geoff Anderson. Det er den jeg vil præsentere for dig.

SE WS6 VADEJAKKE HOS FORHANDLEREN

Et kig på WS6 vadejakke fra Geoff Anderson

Et hurtigt overblik over deltaljerne på WS6 vadejakke:

  • Farve: Mørkegrå
  • 100% vandtæt og vindtæt!
  • Åndbar
  • 2 indbyggede pin on reels
  • 7 lommer
  • HætteWS6 vadejakke

Lommerne på WS6 vadejakke

Da jeg startede med at fiske tog jeg ofte bare min vindjakke på. Med tiden fandt jeg ud af den ikke var særlig praktisk. For hvor skulle jeg gøre af alt mit tilbehør.

De fleste fiskere har ofte en del værktøj og tilbehør med sig – lineklipper, grejæske, krogløser, fangstnet, termokanden, m.m.

Det bedste er, når du kan have det hele på dig. Det er bøvlet og spild af god fisketid, hvis du hver gang skal hen til fisketasken inde på stranden og rode rundt i dit grej.

WS6 vadejakke er fyldt med lommer og steder hvor du kan hænge dit værktøj, så du hurtigt og nemt kan få fat i det.

Foran har den 2 vandtætte og rummelige FRONTLOMMER. De lukkes automatisk med magneter. Det holder lommen beskyttet for bølgeskvulp og regn. Du slipper desuden for at lyne op og ned hele tiden. Her er plads til din grejæske.

fisketøj

På siden af lommen kan du varme hænderne i en anden lille lomme.

Bemærk der ikke er OGP-logo på den jakke du køber hos forhandleren!

En lomme jeg elsker er den vandtætte NAPOLEONSLOMME. Den er nem at komme til uden at du behøver lukke hele jakken op. Skal du først åbne jakken fiser al den gode varme ud.

Fisketøj
Napoleonslomme til din mobiltelefon

I lommen har jeg min telefon. Det gør det nemt at hive telefonen frem og tage et billede af fangsten eller solnedgangen. Husk at 34% af en lystfiskers liv er film og billeder til venner og sociale medier (eller måske 78%?). Med napoleonslommen har du din telefon lige ved hånden.

Bagpå har jakken en stor RYGLOMME. Inden i lommen er der en ekstra netlomme. Her kan du have din vandflaske eller termokande.

WS6 vadejakke

fisketøj

Bemærk der er en hage oven over ryglommen hvor du kan hænge dit fangstnet.

Pin on reels – vi elsker det – jo flere jo bedre

Vi mænd elsker gadgets – især de der kan bevæge sig! Jeg gør i hvert fald.

WS6 har 2 indbyggede pin on reels foran.

WS6 vadejakke
2 indbyggede pin-on-reels foran

Med pin on reels kan du altid have dit værktøj lige ved hånden. Og du risikerer heller ikke du taber det i vandet. Her kan du for eksempel have din Wiztool Peang eller lineklipper. De har indbyggede stærke magneter, så de nemt kan tages af.

Der er også en udvendig magnet, hvor du for eksempel kan sætte et ekstra værktøj fast.

Fisketøj
Magnet til dit værktøj

Som du kan se er der rigelig med mulighed for at have sit værktøj med.

Pasform, hætte og ærmerne

Jakken har hætte med skygge. Hætten kan rulles sammen og samles i nakken.

Bemærk at hætten og kraven er adskilt. Dette giver større komfort, når hætten ikke benyttes. Bruger du ikke hætten, kan du stadig have kraven oppe til at beskytte din hals.

WS6 vadejakke

En lille detalje som jeg er glad for er at den ved lynlåsen foran har et lille beskyttende stykke stof. Der findes ikke noget mere irriterende end en lynlås der generer. Det gør den her ikke.

WS6 vadejakke

Skulderpartiet og ærmedesignet giver fantastisk bevægelsesfrihed til kastebevægelser ved både flue- og spinnefiskeri. 

Ærmernes inderside er forsynet med glidefor, så jakken er let at tage af og på – og så forbedrer det bevægelsesfriheden ved kastebevægelserne.

Ærmerne lukkes med en kraftfuld velcro.

Endelig har jakken justerbar livvidde. Du kan tilpasse den, alt efter hvor meget underbeklædning du har på. Du kan også spænde jakken helt ind, hvis du vader meget dybt.

Som du kan se har jakken rigtig mange smarte detaljer. Du kan tjekke pris og de forskellige størrelser hos Sport Dres:

KØB WS6 VADEJAKKE ONLINE

Author: Martin Teichert | Reklame

Mit navn er Martin Teichert og jeg er manden bag MrMazzo. Jeg elsker at fiske efter havørreder. Her på siden får du mine tips til havørredfiskeriet.