Som lystfisker får du altid brug for at kunne binde en fiskeknude. Din krog eller blink skal fastgøres til din line. Det kan også være du vil binde to liner sammen. Her viser jeg dig 4 populære fiskeknuder, der holder.
Der findes et hav af knuder. Det kan være svært at huske dem alle. Men det behøver du heldigvis ikke. Egentlig er 1-2 fiskeknuder nok. Så er du godt dækket ind.
Kig på nedenstående knuder og brug dem der virker nemmest for dig.
1️⃣ Improved Clinch not (den stabile fiskeknude)
Improved Clinch not er den fiskeknude, jeg selv bruger. Den har jeg brugt i årevis. Den holder godt:
TIP: Inden hver fisketur er det en god ide at tjekke, at din fiskeknude stadig er godt stram og ikke har løsnet sig. Jeg har mistet en del blink, fordi jeg har været doven.
2️⃣ Palomar-knude (den nemme fiskeknude)
Palomar er en knude, rigtig mange lystfiskere bruger. Den er en af de nemme og utrolig effektiv.
TIP: Øv dig hjemmefra, så du kan den i søvne, inden du kommer ud til kysten. Det er irriterende at stå derude og pludselig ikke kan huske, hvordan man gør.
3️⃣ Uni-knude (til dig der kan huske 3 fiskeknuder)
Uni-knuden er en meget populær fiskeknude. Den er lidt mere kringlet men rigtig god, når den først er indkørt.
4️⃣ Dobbelt Uniknude (binde to liner sammen)
Vil du binde to liner sammen, kan du bruge Dobbelt Uniknude.
Det kan være, du vil binde noget flourocarbon til din fletline.
Kilde: Fiskeknuder af Fisk på krogen
TIP: Husk at rykke i linerne, når du har lavet din knude, for at sikre dig at den holder.
Flere fiskeknuder
Har du mod på at lære flere fiskeknuder, så ligger der flere på Sunline Americas Youtube-kanal.
Skal jeg spytte på linen når jeg binder fiskeknuder?
Når du binder din fiskeknude, kan det være en god ide at fugte linen med lidt spyt.
FORDEL:
🔥 Mindsker friktion og varme
✅ Knuden glider nemmere på plads
Når du strammer en knude på tør line, kan der opstå friktion, som skaber varme – især ved fletliner og fluorocarbon. Den varme kan:
- Svække linen
- Skade knuden
- Gøre at knuden glider eller knækker
Ved at fugte linen (typisk med spyt eller vand), glider knuden nemmere på plads, og du undgår unødig belastning.
LÆS OGSÅ: Populær fletline til havørredfiskeri.
LÆS OGSÅ:
➡️ Bedste fiskeudstyr til havørred lige nu 🔥