Fiskekrog størrelsesguide – Bliv klog på krogstørrelse

Det kan være svært at finde hoved og hale i størrelse af fiskekrog. Her får du en fiskekrog størrelsesguide, så du ved hvilken størrelse krog, du skal vælge.

Der går mange rygter om, hvor fiskekrogens størrelsesbetegnelse stammer fra. Der er dog ikke helt enighed på området. Derfor lader vi det ligge og går til det vi ved.

Fiskekrog størrelsesguide – To forskellige udtryk

Når du kigger på fiskekroge vil du opdage, at der bliver brugt to forskellige udtryk:

  1. Hel tal: For eksempel 3 eller 6.
  2. Med en skråstreg: For eksempel 1/0 eller 6/0.

HEL TAL:

Ved brug af hele tal gælder: Jo højere tal, jo mindre krog.

Krogskala fra mindst til størst:
20, 18, 16, 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 1

SKRÅSTREG:

Ved brug af skråstreg i tallet gælder:  Jo højere tal, jo større krog.

Krogskala fra mindst til størst: 1/0, 2/0, 3/0, 4/0, 5/0, 6/0, 7/0.

Fiskekrog størrelsesguide komplet

For at gøre forvirringen komplet har man sat de to betegnelser sammen. Flot! Som om vi fiskere ikke har andet at bruge vores hjerneceller på.

Sådan ser skalaen ud med begge udtryk sat sammen:

Mindst til størst:
20, 18, 16, 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2, 1, 1/0, 2/0, 3/0, 4/0, 5/0, 6/0, 7/0…

Illustreret her med trekroge:

Fiskekrog størrelsesguide

Fiskekrogstørrelse kan variere en smule

Du kan ikke regne med, at alle kroge i for eksempel størrelse 4 har præcis de samme mål fra de forskellige producenter. De kan variere en lille smule.

En trekrog fra Owner i størrelse 1/0 kan godt være forskellig fra trekrogen fra Westin.

Heldigvis er mange hjemmesider gode til at opgive målene.

Krogstørrelse til havørred

Når du fisker efter havørred, er valget af krogstørrelse vigtigt for både hug og kroghold.

Små havørreder tager bedst små kroge, mens større fisk kræver en stærkere og større krog.

Små kroge (str. 4–8): Passer til lette blink, små gennemløbsblink og fluer. Perfekt til unge eller mindre havørreder, hvor et naturligt hug er vigtigt.

Mellemstore kroge (str. 2–4): Kan bruges til de fleste havørreder fra kysten. Velegnet til almindelige blink, og  små orm. 

Store kroge (str. 1/0–3/0): Til store fisk eller tunge agn som sild, makrel og større gennemløbsblink. Giver stærkt kroghold, men kan skræmme små fisk.

Kombinationen af korrekt krogstørrelse og agn giver flest hug og mest succes ved kysten.

Her kan du købe kroge

Sport Dres har et bredt udvalg af enkeltkroge. Du kan se dem her:

SE ENKELTKROGE

Trekroge er måske de mest anvendte, da de kroger mere sikkert i forhold til enkeltkroge. Du kan få trekroge her:

SE TREKROGE HOS FORHANDLER


Fordele og ulemper ved enkeltkrog og trekrog

Enkeltkroge buges ofte når man fisker med gennemløbsblink.
(Få min guide her: Populær opsætning til gennemløbsblink)

FORDELE:
✅ Nemmere og hurtigere at genudsætte fisken.
✅ Mindre risiko for, at krogen sætter sig i tang eller sten.
✅ Mindre belastning for fisken – god til catch & release.

ULEMPER:
Mindre chance for at kroge fisken, hvis hugget er kort.
Kræver mere præcis indspinning og hugteknik.

Trekrog er måske nok den mest anvendte til havørred, da den kroger mere sikkert.

Fordele:
✅ Større chance for at kroge fisken, især hvis den napper kort eller forsigtigt.
✅ God til blink og gennemløbsblink, hvor fiskens hug kan være hurtigt.

Ulemper:
Sværere at genudsætte fisken uden skade.
Kan lettere fange tang eller søgræs.


Jeg håber, min lille guide gjorde dig klogere på størrelse af fiskekrog.

Author: Martin Teichert - Reklame

Martin Teichert og manden bag MrMazzo. Jeg elsker at fiske efter havørreder. Her på siden får du mine bedste tips til havørredfiskeriet.