DAGENS TIP | Jeg har tidligere delt mine 7 bedste fisketips. Nu får du et fisketip mere. Der er nemlig noget, som de fleste fiskere bøvler med: De små irriterende springringe, som vi ikke kan undvære. Hvordan får man dem åbnet?
(Dette indlæg indeholder reklamelinks).
Efter at du har klargjort dit fiskeudstyr, kan du blive udsat for at du skal have skiftet en krog. F.eks. på et blink. Og her vil du støde på de små springringe.
Springringe sidder typisk på blinket og holder på krogen. Når du vil skifte krog, skal du have krogen ud af springringen. Og her er det, det begynder at blive svært! For enten har man for store fingre, for korte negle eller for kort lunte.
Lige som man tror, man har fået ringen åbnet og er klar til at tage krogen af eller på, så smækker den lille springring i. Og man kan starte forfra. Der går rygter om, at nogle har knækket fiskestænger i raseri. Det er dog kun et rygte, som vi nok ikke skal tro på.
Heldigvis findes der en lille tang, som kan gøre det meget nemmere for dig:
Springringstang

Sådan virker en springringstang
Yderst på tangen er der en lille tap. Sæt springringen fast i tangen så den lille tap presser metallet i springringen fra hinanden. Nu skulle åbningen på springringen gerne være så stor, at du kan skubbe krogen ind eller ud mellem ringene.
Tangen måler 12,7 cm. Så den er nem at have med på fisketuren.
Den har en fjeder, så den selv åbner. Du skal blot trykke let på håndtaget, så klemmer den sammen.
Jeg har en model fra Daiwa. Der findes modeller til flere hundrede kroner, men modellen fra Daiwa er rigtig god. Så hvis du mangler en springringstang, kan jeg klart anbefale dig at få fat i en. Jeg er mega glad for min. Den letter arbejdet for mig.
Det smarte ved modellen er, at den også kan klippe nylon- og fletline!
Jeg håber, dette lille fisketip kan gøre dit fiskeliv lidt nemmere.
Hvis du vil have et andet godt tip, så læs mit indlæg om polaroid solbriller. Rigtig mange fiskere bruger dem, og det er der en helt særlig grund til.