Fletline fremfor nylonline – derfor skal du vælge fletline

Skal du vælge fletline eller nylonline til havørredfiskeri? Der findes ikke nogen korrekt facitliste. Du kan fange havørreder på begge liner. Men der er mange flere fordele ved fletline fremfor nylonline.

Fletline har klart overhalet nylonline, når det gælder valg af line til havørredfiskeri fra kysten.

Her får du nogle af de mange fordele ved fletline i forhold til nylonline.

Fletline har en stor brudstyrke i forhold til tykkelse

Man kigger typisk på tykkelse (mm) og brudstyrke (kg), når man vælger line. Der kunne stå sådan her, når du skal vælge line:

    • 0,10mm – 6,2kg
    • 0,12mm – 7,2kg
    • 0,15mm – 8,3kg
    • 0,17mm – 10,7kg

De angivne kilo viser brudstyrken. Brudstyrke er ikke det samme som størrelsen på fisken. Brudstyrke er hvor meget kraft linen kan holde til, at fisken trækker med.

Det er her fletlinen vinder over nylonlinen!

Fletlinen har en utrolig brudstyrke i forhold til tykkelse. En 0,12 mm tyk fletline kan holde til mere end en 0,12 mm nylonline.

Du kan derfor vælge en tyndere line i forhold til nylonline og stadig have god brudstyrke.

Fordelen ved en tyndere line er, at du kan kaste længere: Der er mindre vindmodstand og den lavere vægt mindsker massen blinket skal trække efter sig i luften.

Skulle ørreden befinde sig længere ude, er det rart at have muligheden for at kunne kaste længere.

Martin Teichert

Fordele ved fletline fremfor nylonline: Mere line på spolen

En anden fordel ved fletline er, at du kan have mere line på din spole i forhold til det noget tykkere nylonline.

Du mister line, når du fisker. Sommetider får du linekludder. Linen bliver også slidt, så med jævne mellemrum skal du klippe de første par meter af linen, så du har frisk line på.

Derfor er det en fordel, at du kan have mere fletline på din spole, så du har noget at tage af.

fletline fremfor nylonline

Fletline fremfor nylonline giver bedre fiskeoplevelse

En af de helt store fordele ved fletline fremfor nylonline er, at linen ikke er særlig elastisk. Du vil bedre kunne mærke i stangen, om der er fisk, der rører ved blinket. Med fletline har du en bedre fornemmelse for, hvad der rører ved din krog.

At linen ikke er særlig elastisk vil også gavne dig, når du skal give modhug. Når fisken har bidt på, og du giver modhug, vil krogen straks og stærkt plante sig i fisken. Du får en bedre fiskeoplevelse med fletline.

Husk at indstille din bremse på fiskehjulet, så din line ikke sprænger under indspinning.

Ulemper ved tynd fletline

Er fletline perfekt? Nej, som alt andet her i livet er der selvfølgelig også nogle nogle ulemper – især ved ultra tynd fletline.

Det er godt med stor brudstyrke, men desværre er der også noget der hedder slidstyrke. Selv den bedste brudstyrke kan hurtigt fordufte, hvis linen hurtigt slider sig i stykker og dermed mister sin styrke. Der skal blot en lille rids i spolekanten, eller en lille revne i et stangøje for at ødelægge den bedste line.

Når du fisker, vil linen komme til at gnubbe op ad sten, muslinger, havbund, tang, m.m.

Tynd line vil hurtigere blive slidt i stykker end tykkere line.

Husk at tjek din line, hvor slidt den er blevet.

Jeg oplever ofte, at de første meter af min fletline ved blinket er mere slidt end resten. Derfor klipper jeg ofte inden hver fisketur de første meter af, så jeg altid har ‘frisk’ line på til turen.

Husk desuden at binde en god knude når du fastgør dit endegrej.

Nærmest umuligt at udrede kludder

En anden ulempe ved fletline til havørred er, at det er svært at udrede kludder i linen (fuglerede). Har jeg først prøvet at par minutter, og jeg kan se det ser håbløst ud, så vælger jeg at klippe linen over.

Er du ked af at miste line, så have en ekstra spole med line på til turen. På den måde kan du hurtigt fiske videre og eventuelt bøvle med fuglereden derhjemme.

Når det så er sagt, så er der klart flere fordele ved fletline end ulemper!

Skal du vælge en god fiskeline, vil jeg stadig klart anbefale dig at gå efter fletline fremfor nylonline.

Er du i tvivl om hvilken fletline du skal vælge, så kan du få hjælp i mit indlæg HER.

Author: Martin Teichert - Reklame

Martin Teichert og manden bag MrMazzo. Jeg elsker at fiske efter havørreder. Her på siden får du mine bedste tips til havørredfiskeriet.