Her får du hjælp til klargøring af fiskestang og fiskehjul, så du kan blive fiskeklar. Indlægget tager udgangspunkt i at du bruger spinnestang, med fastspolehjul og fisker med blink.
Lad os starte med fiskestangen…
Klargøring af fiskestang
Din fiskestang er højst sandsynligt delt i 2 til 4 dele. Det kan også være du har en teleskopstang, som blot skal hives ud.
Er din stang delt, skal du sætte delene sammen. Delene skal sættes fast, så de ikke flyver fra hinanden, når du kaster. Men pres ikke for hårdt. Du skal også kunne skille dem ad igen.
ØJERNE SKAL FLUGTE
De store øjer skal være nederst ved håndtaget og de små øjer helt i toppen. Øjerne skal flugte, så du kan kigge lige igennem dem alle. Nu er du færdig med klargøring af fiskestang.
Klargøring af fiskehjul
Som det næste skal vi have gjort dit fiskehjul klar. Har du ingen fiskeline på, skal vi have noget sat på. De fleste fisker med fletline. Du kan få god fletline hos Sport Dres.
1. Line på fiskehjulet
På fiskehjulet er der en spole. Det er her linen skal sættes fast på. Du starter med at binde linen fast på spolen ved at bruge en spoleknude:
I nedenstående video kan du se, hvordan du spoler linen på fiskehjulet. Det er en ret god metode:
Spolemaskine – en hjælp til at spole line på
Du kan få en spolemaskine, som kan klare arbejdet for dig. Det er selvfølgelig en lidt dyrere løsning end bare at lære det selv. Jeg har ikke prøvet den, så jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor god den er.
Det kunne være en god investering, hvis man for eksempel er flere der kan få gavn af den. For eksempel hvis i er en fiskeforening. Du kan få spolemaskinen HER.
EN ANDEN MULIGHED: KØB FISKEHJUL MED LINE PÅ
Står du og mangler et fiskehjul, kan du i forbindelse med et online købe af fiskehjul få spolet noget line på. Det er en nem løsning, hvis du alligevel skal have et nyt hjul.
Når du køber et fiskehjul, skal du i kommentarfeltet skrive, at der skal spoles line på dit nye hjul.
Jeg fik det selv gjort i forbindelse med mit seneste køb af fiskehjul. Vælg noget fletline. Er du i tvivl hvilken fletline du skal vælge, kan du få nogle tips i mit indlæg HER.
Du kan også smutte ned til din lokale forhandler og få ham til at spole noget line på dit hjul.
2. Hjul fastgøres til fiskestangen
Når du har line på fiskehjulet, sætter du hjulet fast på din stang.
Fiskehjulet er udstyret med en fod.
- Foden skal fastgøres nederst på din fiskestang hvor du holder fast.
- Sæt foden i holderne på stangen og drej på holderen, så foden spændes fast til stangen.
Pas på med at overspænde!
3. Line gennem øjerne
Når hjulet sidder fast på stangen, skal du have linen gennem stangens øjer (se billedet øverst hvor øjerne flugter).
- Slå hjulets bøjle over, så du frit kan hive i linen.
- Før linen gennem alle øjerne – start forneden i det største øje tættest på hjulet. Slut i det mindste øje.
- Slå derefter bøjlen tilbage igen -linen er nu “låst” fast.
4. Den lille tap på fiskehjulet
På hjulet er der en lille knap (anti-reverse-knap, som kan stå til venstre eller højre). Knappen skal stå så dit håndtag ikke kan bevæge sig i begge retninger. Dit håndtag skal kun kunne drejes mod uret og dermed spinne linen ind.
5. Indstilling af bremsen
Det er vigtigt at din bremse på fiskehjulet er indstillet korrekt. Bremsen sidder enten foran eller bag på dit fiskehjul.
Model med forbremse:Model med bagbremse:
Når du får bid, trækker en ørred godt til i din line. Hiver den med for megen kraft, kan du risikere, at din line knækker. Det kan du dog undgå. Du skal justere bremsen, så linen kan trækkes roligt ud, selvom hjulet/spolen er “låst” (bøjlen er slået over, som når du spinner ind).
På den måde kan ørreden køre sig træt, ved at den trækker line af spolen. Til sidst vil den køre træt og ikke trække så hårdt længere. Sørg dog for at linen er stram, ellers hopper fisken nemt af! (Spin ind hvis linen bliver slap). Når ørreden er kørt træt, spænder du bremsen lidt hårdere og begynder at spinne ørreden ind.
Hvad hårdt skal bremsen spændes?
Sådan indstiller du bremsen korrekt:
- Bøjlen skal stå så linen er fast og klar til indspinning.
- Tag fat i linen helt nede ved spolen og vikkel den 1 gang om din hånd.
- Træk linen ud. Gør det ondt i din hånd er bremsen for stram!
- Løsen bremsen en smule og prøv så at hive igen. Kan du hive linen af spolen, uden at det gør ondt, så er den fint indstillet.
Det giver en dejlig klikkende lyd. Det er god musik i en fiskers øre, for så er der bid og ørreden trækker af sted. Prøv dig frem hvor stram bremsen skal være. Men husk den må ikke være for stram, så kan linen knække – jeg har prøvet det.
Indstil gerne bremsen hver gang du skal afsted, så du er sikker på, at bremsen er korrekt indstillet.
6. Smør dit fiskehjul
Kører dit fiskehjul ikke så godt mere, kan det skyldes, at det mangler at blive smurt. Smører du dit fiskehjul, vil det køre mere gnidningsløst og holde i længere tid.
Du kan se, hvordan du skal smøre dit fiskehjul her:
Klargøring af endegrej
Det sidste du skal have på plads er at binde dit blink fast til linen. Dette gør du med en god fiskeknude.
Her får du to knuder, der duer både til nylon- og fletline. Prøv dem begge og tag den der virker bedst for dig:
1. Improved Clinch knot (den stabile fiskeknude)
2. Palomar-knude (den nemme fiskeknude)
Du kan få fiskeblink her:
Du er nu færdig med klargøring af fiskestang og fiskehjul
Det var det vigtigste omkring klargøring af fiskestang og fiskehjul. Du burde nu være klar til at tage afsted.
Er du i tvivl om, HVOR du skal fiske, kan du få hjælp i mit indlæg: Her finder du havørreden.